BlogindlægCorporate Sustainability Reporting Directive CSRD) er det europæiske direktiv, der fundamentalt ændrer bæredygtighedsrapporteringen for virksomheder i Den Europæiske Union. Lovgivningen trådte i kraft i januar 2023, og fra regnskabsåret 2024 skal de første store virksomheder rapportere om deres ESG-resultater. Det betyder, at bæredygtighedsrapportering nu kommer på samme niveau som finansiel rapportering.
CSRD har indflydelse på store virksomheder og børsnoterede selskaber, men også på SMV'er i værdikæden samt virksomheder uden for EU, der har betydelige aktiviteter i EU. Uanset om man er direkte omfattet af direktivet eller indirekte bliver konfronteret med anmodninger om data via kunder og finansieringspartnere, berører CSRD stort set alle led i værdikæden.
Det her skal du vide lige nu:
- Store virksomheder af almen interesse skal aflægge regnskab fra regnskabsåret 2024
- Rapporteringen foregår i overensstemmelse med de europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
- Den dobbelte materialitet udgør kernen i analysen
- Bæredygtighedsrapporten bliver en del af bestyrelsens årsberetning og kræver en revisionserklæring
- Også virksomheder, der ikke umiddelbart er omfattet af CSRD, vil blive konfronteret med anmodninger om data fra forsyningskæden
Hvad er Corporate Sustainability Reporting Directive CSRD)?
CSRD, formelt direktiv (EU) 2022/2464, blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 14. december 2022 og trådte i kraft den 5. januar 2023. Det er efterfølgeren til og en udvidelse af direktivet om ikke-finansiel rapportering (NFRD) fra 2014, som kun gjaldt for ca. 11.700 store virksomheder. corporate sustainability reporting directive dette til ca. 50.000 virksomheder.
I henhold til CSRD skal virksomhederne rapportere om tre hovedområder: miljø (CO₂-udledning, energi, vand, biodiversitet), sociale forhold (medarbejdere, menneskerettigheder, indvirkning på forsyningskæden) og governance bestyrelse, tilsyn, aflønningspolitik, risikostyring). Disse ikke-finansielle oplysninger bliver en integreret del af årsberetningen og er underlagt en sikkerhedsvurdering. I første omgang drejer det sig om begrænset sikkerhed, med mulighed for udvidelse til rimelig sikkerhed i de kommende år.
Direktivet ligger i tråd med den europæiske Green Deal-ramme og målsætningen om at blive klimaneutral i 2050. Sammenhængen med EU's taksonomiforordning er afgørende: Virksomhederne skal rapportere, hvor stor en andel af deres omsætning, kapitaludgifter og driftsomkostninger der er i overensstemmelse med taksonamikriterierne. Derudover danner CSRD grundlaget for Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
Konkrete emner til rapportering kan for eksempel være:
- Scope 1-, 2- og 3-drivhusgasemissioner
- Vandforbrug og indvirkning på biodiversiteten
- Arbejdsforholdene for egne medarbejdere og i værdikæden
- Mangfoldighedspolitik og lønforhold i bestyrelsen
- Antikorruptionspolitik og lobbyvirksomhed
Hvem omfatter CSRD, og fra hvornår træder den i kraft?
Gennemførelsen af CSRD sker i flere faser. Forpligtelsen afhænger af virksomhedens størrelse, børsnotering og om virksomheden har hjemsted i EU. Det betyder, at forskellige kategorier af virksomheder skal påbegynde rapporteringen på forskellige tidspunkter.
Fra regnskabsår, der begynder den 1. januar 2025 eller senere, gælder der nye tærskler for definitionen af »stor virksomhed«: en samlet balance på over 25 millioner euro, en nettoomsætning på over 50 millioner euro eller et gennemsnitligt antal ansatte på over 250. En virksomhed er omfattet af CSRD, hvis den opfylder mindst to af disse tre kriterier.
Tidslinje efter kategori
| Regnskabsår | Rapportering i | Hvem er omfattet af forpligtelsen? |
|---|---|---|
| 2024 | 2025 | Store virksomheder af offentlig interesse (OOB’er) med over 500 ansatte, der allerede var omfattet af NFRD |
| 2025 | 2026 | Andre store EU-virksomheder, der opfylder de nye tærskler |
| 2026 | 2027 | Børsnoterede SMV'er (mulighed for undtagelse indtil 2028) |
| 2028 | 2029 | Store koncerner uden for EU med en omsætning i EU på over 150 mio. euro og mindst ét stort eller børsnoteret datterselskab eller filial i EU |
Bemærk: Der gælder konsolideringsregler. Mange datterselskaber indgår i moderselskabets koncernregnskab og behøver derfor ikke at aflægge separat regnskab.
Virksomheder, der ikke direkte er omfattet af CSRD, vil indirekte blive berørt af direktivet i deres rolle som leverandører eller partnere i forsyningskæden. Store aftagere vildata deres underleverandører omdata for at kunne udarbejde deres egen rapportering om værdikæden. Dette får konsekvenser for hele økonomien.
Vigtige CSRD-begreber: dobbelt væsentlighed og værdikæden
Begrebet dobbelt væsentlighed udgør kernen i CSRD-rapporteringen. Det betyder, at virksomheder skal vurdere bæredygtighedsspørgsmål ud fra to perspektiver: påvirkningsvæsentlighed (virksomhedens indvirkning på mennesker og miljø) og finansiel væsentlighed (virkningen af ESG-risici og -muligheder på selve virksomheden).
En systematisk væsentlighedsanalyse er obligatorisk og skal omfatte høring af interessenter såsom medarbejdere, kunder, investorer og civilsamfundsorganisationer. Dette dobbelte perspektiv sikrer, at rapporterne ikke blot opfylder lovgivningsmæssige krav, men også har strategisk værdi for risikostyring og identificering af muligheder for bæredygtig vækst.
Kortlægning af værdikæden
CSRD-direktivet opfordrer virksomheder til at analysere hele deres værdikæde: fra råvarer og leverandører til distribution, brug af produkterne og udtjente produkter. Dette er i tråd med internationale rammer såsom FN’s vejledende principper for erhvervslivet og menneskerettigheder, OECD’s retningslinjer for multinationale virksomheder og rammerne for due diligence.
Risici, muligheder og konsekvenser skal vurderes på kort, mellemlang og lang sigt. Tænk f.eks. på klimarisici frem til 2050 eller arbejdsmiljørisici hos underleverandører i bestemte lande.
Eksempler på væsentlige emner inden for de enkelte sektorer:
- Bilindustrien: Scope 3, menneskerettigheder i råvarekæder (f.eks. koboltudvinding), planer for omstillingen til elektrificering
- Finansielle tjenesteydelser: Klimarisici i investeringsporteføljer, bæredygtige finansieringsnøgletal
- Fødevareindustrien: Vandforbrug, indvirkning på biodiversiteten, arbejdsforhold i landbrugskæden
- Teknologi: Datacentres energiforbrug, elektronikaffald, forbrugernes databeskyttelse
Europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering (ESRS)
De europæiske standarder for bæredygtighedsrapportering er de bindende standarder for bæredygtighedsrapportering i henhold til CSRD. De er udarbejdet af EFRAG (European Financial Reporting Advisory Group), og det første sæt blev vedtaget af Europa-Kommissionen den 31. juli 2023. Disse standarder er trådt i kraft den 22. december 2023.
ESRS’ struktur
Generelle standarder:
- ESRS 1: Generelle krav til rapportering
- ESRS 2: Generelle oplysningskrav (obligatorisk for alle virksomheder)
Miljø:
- ESRS E1: Klimaforandringer
- ESRS E2: Forurening
- ESRS E3: Vand og marine ressourcer
- ESRS E4: Biodiversitet og økosystemer
- ESRS E5: Ressourceforbrug og cirkulær økonomi
Social:
- ESRS S1: Egne medarbejdere
- ESRS S2: Medarbejdere i værdikæden
- ESRS S3: Berørte samfund
- ESRS S4: Forbrugere og slutbrugere
Governance:
- ESRS G1: Drift, kultur, bekæmpelse af korruption, lobbyvirksomhed
Der er stadig ved at blive udviklet sektorspecifikke ESRS-standarder til brancher med stor indflydelse, såsom energi- og bilindustrien. For SMV'er er der ved at blive udarbejdet forenklede VSME- og LSME-standarder, som forventes indført omkring 2026-2028.
Vigtigt: CSRD-rapporter skal indsendes digitalt i et struktureret, maskinlæsbart format (XBRL i det europæiske fælles elektroniske format). Dette muliggør sammenstilling i en central EU-database.
CSRD og SMV'er: direkte og indirekte konsekvenser
De fleste ikke-børsnoterede SMV'er er juridisk set ikke direkte omfattet af CSRD. Alligevel kommer de til at mærke virkningerne heraf i form af anmodninger om CSRD-data fra kunder, finansieringsinstitutter og forsikringsselskaber. Virkningen af værdikæderapporteringen rækker længere end til de virksomheder, der ikke er direkte forpligtet til at rapportere.
Hvad kan store kunder forvente?
I perioden 2025-2028 vil store virksomheder i stigende grad kræve, at deres SMV-leverandører:
- data Scope 1, 2 og relevante Scope 3)
- Oplysninger om råvarernes oprindelse
- Arbejdsforhold og menneskerettighedspolitik
- Relevante certificeringer (ISO 14001, SA8000 osv.)
- Politik vedrørende mangfoldighed, integritet og databeskyttelse
MKB-virksomheder kan vælge en frivillig, forenklet rapportering via VSME ESRS. Dette bidrager til at bevare virksomhedens tiltrækningskraft over for store kunder og banker og sikrer, at virksomhederne ikke skal starte forfra ved hver eneste dataanmodning.
Praktiske eksempler:
- En produktionsvirksomhed, der skal indberette oplysninger om energiforbrug og materialernes oprindelse til store aftagere i Holland
- En tjenesteudbyder, der skal gøre politikker vedrørende mangfoldighed, integritet og databeskyttelse forståelige for institutionelle kunder
- Et transportfirma, der skal kunne rapportere CO₂-udledningen pr. tur til sine kunder
Hvordan forbereder man sig på CSRD-rapportering?
Forberedelserne til CSRD bør ideelt set påbegyndes 12–24 måneder før den første obligatoriske rapportering. Data, processer og governance være på plads i god tid. En struktureret tilgang, der følger OECD’s 6-trinsmodel for due diligence, hjælper virksomhederne med at håndtere disse komplekse rapporteringskrav trin for trin.
Trin-for-trin-plan til forberedelse af CSRD
Trin 1: Vurder, om lovgivningen finder anvendelse Undersøg, om og fra hvornår din organisation er omfattet af CSRD. Tag højde for koncernstrukturer og konsolideringsregler. Spørg: »Opfylder vi mindst to af de tre tærskelværdier?«
Trin 2: Organiser governance Nedsæt en intern projektgruppe, inddrag bestyrelsen og tilsynsrådet, og fastlæg klare ansvarsområder. Spørg: »Hvem har det endelige ansvar for ESG-rapporteringen i vores organisation?«
Trin 3: Udfør en væsentlighedsanalyse Udfør en dobbelt væsentlighedsanalyse i dialog med interessenterne, og dokumentér fremgangsmåden systematisk. Spørg: »Hvilke ESG-emner er væsentlige både ud fra et effekt- og et finansielt perspektiv?«
Trin 4: Kortlæg dataprocesserne Lav en oversigt over, hvilkedata er tilgængelige via HR, facility management, økonomi, indkøb og IT. Forbedr datakvaliteten, hvor det er nødvendigt. Spørg: »Hvilke Scope 1-, Scope 3 2- og relevante Scope 3 kan vi allerede måle?«
Trin 5: Fastlæg politikker og mål Definer politikker, mål (f.eks. CO₂-reduktionsmål i overensstemmelse med 2030/2050) og nøgletal. Spørg: »Har vi konkrete, målbare mål for fremtiden?«
Trin 6: Udform rapporteringsprocessen Indfør CSRD-rapporteringsprocessen, herunder interne kontroller, revisionsspor og samarbejde med revisoren med henblik på sikkerhed. Spørgsmål: »Hvordan sikrer vi en pålidelig og kontrollerbar rapport?«
Start med en nulmåling i indeværende år, og udarbejd en realistisk plan frem mod den første CSRD-rapportering. Benyt kurser, praktiske vejledninger og digitale værktøjer til at omsætte ESRS-kravene til konkrete krav data og rapportering.
Yderligere oplysninger og sammenhæng med anden lovgivning
CSRD-forordningen står ikke alene, men indgår i en bredere europæisk lovgivningsramme på bæredygtighedsområdet. EU’s taksonomi for bæredygtige aktiviteter fastlægger, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betegnes som miljøvenlige. Forordningen om oplysningskrav vedrørende bæredygtig finansiering (SFDR) pålægger finansielle institutioner at rapportere om bæredygtighedsrisici i forbindelse med investeringsbeslutninger.
Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) et supplerende lag, der træder i kraft gradvist fra 2026 for de største virksomheder. Direktivet fastsætter forpligtelser vedrørende undersøgelser af forsyningskæden samt bekæmpelse af krænkelser af menneskerettighederne og miljøskader.
Mange lande, herunder Nederlandene, har nationale kontaktpunkter, brancheorganisationer og handelskamre, der tilbyder praktisk støtte i form af ofte stillede spørgsmål, webinarer og hjælpemidler. Virksomhederne skal tage højde for den nationale gennemførelseslovgivning og tilsynet fra de nationale myndigheder.
Hvor kan du finde mere information:
- Officielle EU-publikationer via EUR-Lex
- ESRS-dokumenterne via EFRAG's hjemmeside
- Brancheorganisationernes retningslinjer
- Nationale retningslinjer fra tilsynsmyndighederne for revisorer
- Handelskamrenes praksisvejledninger
Når man skal udarbejde væsentlighedsanalyser, databehandlingsprocesser, rapporteringsstrukturer og forberedelser til revision, kan specialiseret bistand være af stor værdi. Virksomheder, der går i gang med forberedelserne nu, sikrer sig ikke blot overholdelse af lovgivningen, men opnår også en strategisk fordel på et marked, hvor øget gennemsigtighed i stigende grad værdsættes af investorer, kunder og andre interessenter.