BlogindlægESG-lovgivningen udvikler sig fortsat – og i raskt tempo. I de seneste måneder har Europa-Kommissionen og Rådet fremsat flere forslag om ændringer, der skal forenkle og udskyde visse regler. Samtidig stiger forventningerne til gennemsigtighed og ansvarlig forretningsførelse kun.
I denne blog fremhæver vi de vigtigste ændringer i ESG-lovgivningen og forklarer, hvad de betyder for din organisation og din forsyningskæde.
En enklere EU-taksonomi – men kun for nogle
Et af de vigtigste forslag er en forenkling af EU-taksonomien. Virksomhederne vil ikke længere være forpligtet til at klassificere aktiviteter, der anses for at være ubetydelige. For finansielle institutioner betyder det, at lån kun skal medtages, hvis de udgør mere end 10 % af den samlede portefølje. For ikke-finansielle virksomheder vil det kun være nødvendigt at indberette aktiviteter, der genererer over 10 % af den samlede omsætning.
For yderligere at mindske rapporteringsbyrden har Kommissionen desuden foreslået at reducere antallet af data med 64 % for ikke-finansielle virksomheder og med 89 % for finansielle institutioner. Disse ændringer har til formål at mindske kompleksiteten — især for virksomheder med begrænset eksponering over for bæredygtighed — men kræver stadig en klar begrundelse for, hvad der betragtes som »uvæsentligt«.
CSRD og CSDDD: Hvem er stadig omfattet?
Det Europæiske Råd er blevet enige om en mere målrettet tilgang til Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD) Corporate Sustainability Reporting Directive CSRD). Deres forslag vil medføre en betydelig forhøjelse af tærskelværdierne for virksomhedsstørrelse.
Kun virksomheder med mere end 5.000 ansatte og en omsætning på 1,5 mia. euro vil være omfattet af CSDDD. For CSRD kan tærsklerne blive hævet til 1.000 ansatte og en omsætning på 450 mio. euro. Disse ændringer har til formål at mindske presset på små og mellemstore virksomheder. Andre foreslåede ændringer omfatter en overgang til en risikobaseret due diligence-model, lempelse af kravene til offentliggørelse og kortlægning samt udskydelse af forpligtelserne til planlægning af klimaomstillingen. Gennemførelsen af CSDDD vil også blive udsat til 2028. Selvom dette betyder, at færre virksomheder er direkte berørt, er afsmittende effekter på tværs af værdikæden fortsat stærke. Store virksomheder skal stadig rapportere – og det betyder, at de skal bede leverandører om at levere flere data på en mere gennemsigtig måde.
På trods af tilbageslaget i tilpasningen af CSRD vedtog Europa-Kommissionen den frivillige standard for bæredygtighedsrapportering for ikke-børsnoterede mikro-, små og mellemstore virksomheder (VSME), som EFRAG offentliggjorde i december 2024. Denne standard, der er udviklet af EFRAG til virksomheder med færre end 250 ansatte som led i SMV-lettelsespakken fra 2023 (foranstaltning 14), udgør en enkel og strømlinet ramme for ikke-børsnoterede SMV'er til rapportering af bæredygtighedsrelaterede oplysninger.
GRI går digitalt med sin nye taksonomi
GRI har lanceret en digital version af sine rapporteringsstandarder ved hjælp af XBRL, et sprog, der muliggør strukturerede og maskinlæsbare oplysninger. Dette gør det data at indsende, sammenligne og analysere data – både for virksomhederne og deres interessenter.
GRI-taksonomien understøtter alle GRI-standarder (universelle, sektor- og emnestandarder) og er tæt afstemt med ESRS. Den bidrager til at bygge bro mellem virksomheder og data – herunder investorer, tilsynsmyndigheder og revisorer – og baner vejen for en mere effektiv rapportering.
Dette skridt i retning af digital rapportering om bæredygtighed afspejler en bredere udvikling inden for ESG: fra beskrivende rapportering til data ansvarlighed.
Green Claims Directive: Hvad sker der?
Green Claims Directive har til formål at bekæmpe greenwashing, har gennemgået en turbulent periode i de seneste uger. Efter at medierne havde rapporteret, at EU havde trukket sin støtte tilbage, trak Italien sig ud og blokerede dermed processen. Men kort efter præciserede Europa-Kommissionen, at den ikke havde trukket sin støtte tilbage.
Trods forvirringen står hensigten bag direktivet stadig klart: Virksomheder skal kunne underbygge miljøpåstande som »klimaneutral« eller »miljøvenlig« med dokumentation. Uanset om netop denne lov bliver vedtaget eller ej, er gennemsigtighed og troværdighed i markedsføringen ved at blive et ufravigeligt krav.
Udsættelse af forpligtelserne til due diligence vedrørende batterier
I maj 2025 foreslog Europa-Kommissionen en udsættelse på to år af due diligence-forpligtelserne i henhold til forordning (EU) 2023/1542 (EU's batteriforordning), hvorved fristen for overholdelse blev udskudt til den 18. august 2027. Denne udsættelse er en del af lovpakken "Omnibus IV" og har til formål at give virksomhederne mere tid til at forberede sig — herunder udpegning og akkreditering af bemyndigede organer og tilpasning til Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD).
Den oprindelige tidsplan for andre aspekter af batteriforordningen – såsom mærkning, indsamlingsmål og udvidet producentansvar (EPR) – forbliver uændret og træder stadig i kraft den 18. august 2025. Den forlængede tidsplan for due diligence har specifikt til formål at sikre en mere smidig implementering af de mere komplekse krav, herunder tredjepartsrevisioner og regelmæssig rapportering. Den giver også virksomhederne, især dem med en omsætning på over 40 millioner euro, et pusterum til at integrere ESG-standarder og gennemsigtighed i forsyningskæden ordentligt i deres drift.
ESG er under forandring – men forsvinder ikke
Nogle regler bliver forenklet eller udsat, men det betyder ikke, at virksomhederne har råd til at vente. ESG-lovgivningen udvikler sig konstant, og forventningerne fra tilsynsmyndigheder, forbrugere og investorer bliver kun større. Ved at handle nu er du bedre forberedt på det, der kommer.
Er du nysgerrig efter at vide, hvordan disse udviklinger påvirker din ESG-strategi eller din forsyningskæde?
Find ud af, hvordan vores konsulentydelser kan hjælpe dig med at navigere sikkert i ESG-lovgivningen.